Cases og inspiration

Inspiration til det lokale arbejde med forberedelsen af monopolbruddet

NB! Drejebogen opdateres ikke længere pr. 1. maj 2015. Der henvises i stedet til www.kombit.dk/monopolbruddet.

På denne side vil vi løbende uploade forskellige kommunale cases og inspiration til det lokale arbejde med forberedelsen af monopolbruddet. Indholdet er tematiseret inden for drejebogens tre temaer. Kontakt os gerne hvis du har gode lokale initiativer og initiativer, som skal udstilles på denne side.

Der er den 1. maj 2014 uploadet to nye cases under organisatorisk forberedelse og implementering og en case under teknisk forberedelse og implementering.

Organisatorisk forberedelse og implementering

  • NY: Paradigmeskiftet – model til håndtering af fremtidens digitale udfordringer: Sorø og Ringsted Kommune har begået et papir, som sætter rammen for udfordringerne og mulighederne ved digitalisering i årene, der kommer. Papiret har været hjørnestenen i dialogen internt i kommunerne i direktion og cheflagene, og findes i en fuld version og et ledelsesresume. Eventuelle spørgsmål til papiret kan rettes til programleder i Sorø og Ringsted Kommune Flemming Egeriis Hartwich på flha@soroe.dk.
  • NY: Direktionsindstilling vedr. intern organisering af monopolbruddet i Gribskov Kommune: Direktionen i Gribskov Kommune har drøftet den interne organisering af arbejdet med monopolbruddet. Drøftelsen tog afsæt i denne indstilling. Eventuelle spørgsmål til indstillingen kan rettes til programleder i Gribskov Kommune, Lene Grosen på legro@gribskov.dk.
  • Fælles rekruttering af programleder: Sorø og Ringsted Kommune er gået sammen om at rekruttere en programleder, og viser en mulig vej til at tværkommunalt at tilvejebringe ressourcer til monopolbruddet. Du kan lade dig inspirere af stillingsopslaget og den tilhørende job- og personprofil, som ligger til grund for rekrutteringen, hvis din kommune går med tanker om at rekruttere en programleder.
  • Betragtninger om projektarbejde: Ved arbejdet med etablering af projektorganisationer pr. projekt kan du bl.a. orientere dig i Tønder Kommunes projekthåndbog, der indholder en række gode betragtninger om projektarbejde. Læs håndbogen hér.
  • Etablering af projektorganisationer: Til arbejdet med etablering af projektorganisationer kan du allerede nu lade dig inspirere af KL’s implementeringsvejledning for digital post, hvor der fremgår en række gode råd om organisering, ledelsesforankring mv. Læs implementeringsvejledningen hér.
  • Rekruttering af projektleder med fokus på fælleskommunale digitaliseringsprojekter: Herning Kommune har etableret en digitaliseringsenhed i Koncern IT med fokus på projektportefølje-, program- og projektledelse som omdrejningspunkt. For at styrke enhedens fokus på implementeringen af en række fælleskommunale projekter rekrutterer Herning Kommune en række nye projektledere. Hvis din kommune går i tilsvarende overvejelser, kan I lade jer inspirere af stillingsopslaget.
  • Præsentation af systemoverblik​: Herning Kommune arbejder målrettet på at skabe overblik over kommunens it-systemer. Dette arbejde har blandt andet resulteret i et fuldstændigt overblik inden for Børn- og Ungeområdet. Kommunen har lavet en grafisk visualisering for at gøre materialet lettere tilgængeligt. Herning Kommune overvejer som næste skridt at tilrette systemoverblikket, så det passer ind i KOMBIT's systemlandskab. Andre kommuner kan lade sig inspirere af Hernings tilgang til at præsentere systemoverblikket. For eventuelle spørgsmål kan du kontakte Kim Larsen, Herning Kommune på itakl@herning.dk.
  • Lokale netværkssamarbejder: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Læsø er i gang med at etablere et lokalt netværkssamarbejde, hvor kommunerne mødes på fast basis (der er ved at opstå tilsvarende samarbejder andre steder i landet). Grundtanken er, at kommunerne kan hjælpe hinanden i det forberedende arbejde med monopolbruddet og eventuelt fordele opgaver mellem de deltagende kommuner. På sigt vil kommunerne overveje at rekruttere en fælles programleder for monopolbruddet. Hvis din kommune overvejer at etablere et tilsvarende netværkssamarbejde, og ønsker at høre mere om kommunernes tanker om det formaliserede netværkssamarbejde og perspektiverne for det fremadrettede samarbejde, kan du kontakte Martin Scheil Corneliussen, Hjørring Kommune på martin.corneliussen@hjoerring.dk.
  • Fredericias kommissorium for arbejdet med monopolbruddet: Fredericia Kommune har udarbejdet et udførligt kommissorium for arbejdet med monopolbruddet, og andre kommuner kan lade sig inspirere af dette dokument. En af de centrale pointer ved kommissoriet er, at det ser monopolbruddet som del af en større sammenhæng, hvor monopolbruddet skal ses som del af en bevægelse mod en ny sammenhængende, fleksibel digital arkitektur. Eventuelle spørgsmål til kommissoriet kan rettes til borgerservice- og digitaliseringschef i Fredericia Lisbet Holten Lambert på lisbet.lambert@fredericia.dk.

Teknisk forberedelse og implementering

  • NY: KITOS - Kommunernes IT-OverbliksSystem: Roskilde Kommune har i samarbejde med en række andre kommuner påbegyndt arbejdet med at udvikle en delvis open source baseret løsning – KITOS (Kommunernes IT-OverbliksSystem) – som bl.a. kan værktøjsunderstøtte drejebogsopgaven med at danne overblik over it-projekter, it-systemer og it-kontrakter. Løsningen forventes at kunne stilles til rådighed for interesserede kommuner ved udgangen af 3. kvartal 2014. Løsningen er beskrevet i et kort notat. Eventuelle spørgsmål kan rettes til projektleder, Brian Andersen i Roskilde Kommune på briana@roskilde.dk

Udbudskrav, jura og leverandørdialog

  • Leverandørstyring: Det kommunale it-landskab undergår radikale forandringer. I stigende grad leveres it fra flere leverandører, kildesystemer stilles til rådighed, og der er øgede krav om at åbne it-arkitekturen op. Det rejser en række udfordringer ift. dialogen med og styringen af kommunens leverandører. KOMBIT har derfor gennemført et leverandørstyringsprojekt sammen med fire kommuner, som giver en række gode råd til den kommunale leverandørstyring. Læs om projektet og dets resultater hér.